Ofte stillede spørgsmål

Er skattejagterne tilpasset forskellige aldersgrupper?

Ja, vores færdiglavede skattejagter til børn passer til forskellige aldre. For de yngste er der enkle spor og gåder, mens ældre børn kan få flere udfordringer med mere komplekse gåder og spor. Uanset alder bliver børnene fanget af spændingen!

Kan skattejagten foregå både indendørs og udendørs?

Lige nu er vores skattejagter designet til indendørs leg, men vi har nye udendørs skattejagter på vej! Hold øje med os for mere information.

Skal der forberedes noget på forhånd?

Nej, vi har gjort alt klar for dig! Alt er printet, klippet og foldet. Det eneste, du skal gøre, er at gemme sporene – det tager kun 5 minutter. Skatten vælger du selv, så den bliver helt personlig.

Sporgsmal_kniv

Er skattejagterne velegnede til børnefødselsdage?

Ja, vores skattejagter kan sagtens bruges til børnefødselsdage. I teorien er der ingen begrænsninger for antallet af spillere, men vi anbefaler dog omkring 4 børn, så alle kan være med og få en god oplevelse.  Men glæd dig – vi arbejder på nogle nye skattejagter, der er skræddersyet til større grupper. Perfekt til de store børnefødselsdage!

Skal man bruge ekstra materialer for at gennemføre skattejagten?

Alt, hvad du skal bruge, er inkluderet – bortset fra skatten. Du kan vælge en lille gave, slik eller noget andet sjovt, der kan gemmes i skattekisten. Er gaven f.eks. en cykel eller en fodbold, kan den jo ikke være i kisten – men så kan du bruge det medfølgende postkort til at ligge i kisten, med en besked om, hvor den rigtige gave er gemt på et hemmeligt sted.

Er der hjælp, hvis børnene går i stå under skattejagten?

Ja, hver skattejagt inkluderer en manual med løsninger. Forældre kan give små ledetråde, hvis børnene går i stå, så de kan fortsætte jagten.

Er der fysiske aktiviteter i skattejagten, eller er det kun gåder?

Vores skattejagter kombinerer både fysiske spor og sjove gåder. Børnene skal ikke kun tænke, men også bevæge sig for at finde de skjulte spor undervejs. For de yngste skattejægere er der desuden fysiske øvelser, som de skal klare for at komme videre i jagten. Det gør skattejagten til en aktiv og underholdende oplevelse for alle!

Er det nemt at sætte op?

Det er super nemt! Alt er klippet og foldet for dig – det tager kun 5 minutter at gemme sporene og sætte skattejagten op.

Hvordan kan man genbruge skattejagten?

Skattejagten kan genbruges, hvis I undgår at tegne på sporene. Der er dog elementer som klistermærker og nogle spor, der skal klippes for at finde løsningen, hvilket gør den sjovest første gang. Da gemmestederne er faste, kan I ikke gemme sporene andre steder, men I kan give skattejagten videre til andre, så de kan prøve eventyret!

Kan ældre børn godt være med?

Ja, ældre børn kan sagtens være med! Selvom skattejagten er designet til børn i en lavere aldersgruppe, vil ældre børn stadig finde det sjovt at løse gåderne og følge sporene. De vil måske finde udfordringerne lidt lettere, men det betyder bare, at de kan nyde jagten i fællesskab med de yngre børn.

Kan man justere sværhedsgraden i skattejagten?

Ja, du kan let justere sværhedsgraden! Gem sporene synligt for de yngste, eller gem dem mere udfordrende for ældre børn. For eksempel kan du gemme et spor i en sko, som du har på, eller i en hundeseng i stedet for en almindelig seng!

Hvor lang er leveringstiden?

Alle ordrer sendes inden for 24 timer, og du modtager en mail med trackingoplysninger. Levering tager typisk 1-3 dage.

Jeg har ikke modtaget hele min ordre

Hvis du mangler noget i din skattejagt, så kontakt os, og vi finder hurtigt en løsning!